Feriesteder

Bønnerup Strand

Feriecenter Bønnerup Strand, ligger ved en lille, hyggelig fiskerby på Norddjurs – kun en lille times kørsel fra Aarhus. På Feriecenter Bønnerup Strand bor I kun 200 meter fra en børnevenlig strand og tæt på skoven. Børnene kan boltre sig i feriecentrets swimmingpools eller legerum, hoppe på trampoliner eller udfordre hinanden og resten af familien i bordtennis, billard eller minigolf. I kan også komme helt ned i tempo med en tur i dampbad, spa eller sauna.

Periode og arrangør:
Uge 27: Dansk Folkehjælp Hjørring Afdeling
Uge 29: Dansk Folkehjælp Lolland Afdeling
Uge 30: Dansk Folkehjælp Østre-Nordvest Afdeling
Uge 31: Dansk Folkehjælp Midt- og Vestsjælland Afdeling
Uge 32: Dansk Folkehjælp

Sted:
Bønnerup Strand
Havet 24a
8585 Glesborg

Indkvartering:
1 gratis feriebolig til hver familie. I huset forefindes dyner og sengelinned samt et håndklæde pr. person. Der må ikke medbringes kæledyr bortset fra servicehunde. I så fald skal der gøres opmærksomt på det ved ansøgningen.

Transport:
Uge 27, 29, 30, 31: Mulighed for transport til og fra feriested meddeles senere.
Uge 32: Familien skal selv sørge for transport til/fra feriestedet. Der bliver mulighed for at søge om rejsegodtgørelse efter ferien.

Aktiviteter:
Program for gratis aktiviteter under ferieopholdet meddeles senere.

Forplejning under ferieopholdet:
Forplejningsomkostninger er for egen regning.

Rengøring:
Alle familier skal foretage rengøring af feriebolig før afrejse.

Andet:
Ferieopholdet gennemføres med ledsagelse af frivillige fra Dansk Folkehjælp