Feriesteder

Hasle Feriepark, Group Bornholm

Hasle Feriepark ligger naturskønt i fiskerlejet Hasle på Bornholms vestkyst. Du bor i en idyllisk bøgeskov og tæt på en dejlig sandstrand, som er en af Bornholms skjulte perler. Gå 400 meter langs skovstierne, og du kommer til en af Bornholms bedste sandstrande. Der er et fantastisk løbe- og cykelterræn ved Hasle Feriepark. Cykelstierne starter 100 meter fra ferieparken, og i skoven er der gode mountainbike-ruter. Der er mulighed for at nyde den flotte solnedgang på en aftentur langs stranden, mens du mærker historiens vingesus. Sandklinterne langs Hasle kyst er dannet for cirka 170 millioner år siden. Dengang herskede saurpoderne over Bornholm. Saurpoderne var en dinosaur, som med en længde på 40 meter er de største dyr, som nogensinde har levet på jorden. Du har gode muligheder for at finde forsteninger fra fortiden.

Periode og arrangør:
Uge 28: Dansk Folkehjælp
Uge 29: Dansk Folkehjælp, Viborg-Skive afdeling
Uge 30: Dansk Folkehjælp

Sted:
Hasle Feriepark 73
3790 Hasle

Indkvartering:
1 gratis feriebolig til hver familie. I huset forefindes dyner og sengelinned samt et håndklæde pr. person. Der må IKKE medbringes kæledyr bortset fra specielle servicehunde, såsom førerhunde. Hvis I har en servicehund skal der gøres opmærksomt på det ved ansøgningen og der skal fremsendes dokumentation.

Transport:
Uge 28, 30: Familien skal selv sørge for transport til/fra København, hvorfra der er fællestransport med bus fra København over Ystad til Bornholm. Der bliver mulighed for at søge om rejsegodtgørelse efter ferien.
Uge 29: Mulighed for transport fra og til Viborg/København meddeles senere. Fra København er der fællestransport med bus over Ystad til Bornholm.

Aktiviteter:
Program for gratis aktiviteter under ferieopholdet meddeles senere.

Forplejning under ferieopholdet:
Forplejningsomkostninger er for egen regning.

Rengøring:
Alle familier skal foretage oprydning og rengøring af feriebolig før afrejse.

Andet:
Ferieopholdet gennemføres med ledsagelse af frivillige fra Dansk Folkehjælp.