Feriesteder

Venø lejren

Bemærk, at der er betaling på dette ferieophold.

Ferielejren for enlige med børn er et tilbud til alle interesserede.

Dansk Folkehjælp ønsker, at samværet i lejren skal være afslappet, rart og oplevelsesrigt.

Der er ikke tale om, at vi passer børnene, men børnene og deres forældre er fælles om de forskellige aktiviteter. I praksis er den enkelte forældre ikke konstant sammen med eget/egne barn/børn, men kan udmærket få tid til samvær med de andre voksne. Det er dog den enkelte, der har ansvaret for eget/egne barn/børn på lejren.

Der vil hver dag blive ophængt dagsprogram, denne kan dog ændres i samarbejde med lejrdeltagerne. To dage arrangeres der ture ud af huset, hvis dette er muligt.

Periode:
Uge 29 fra mandag den 15.07.  til og med fredag den 19.07.

Arrangør:
Dansk Folkehjælp Struer-Lemvig-Thyborøn afdeling

Sted:
Venø Efterskole
Nørskovvej 8
7600 Struer

Indkvartering:
Indkvarteringen finder sted på 4 sengs værelser, så hver familie har eget værelse tilknyttet eget badeværelse.

Transport:
Deltagerne skal selv forestå transporten til og fra lejren. Bemærk der skal købes billet til Venø færge. Sejlturen varer 2. min. Der er dog mulighed for at blive afhentet på stationen i Struer.

Aktiviteter i ugens løb kan f.eks. se sådan ud:
Bade – Strandture
Boldspil, bål – Snobrød
Festaften
Kreative værksteder
Sang og hygge
– – – – – –
Ture ud af huset:
En måske to fælles ture:
– Familietur til legeland
– Ud i det blå.
Husk lidt lommepenge

Indkøb:
Der er mulighed for lidt indkøb 1 km fra lejren til Venø Lystbådehavn, eller indkøb i Humlum og Struer.
Eller Spar Købmand i Hvidbjerg.
Det er forbudt at medbringe alkohol og andre rusmidler – overtrædelse af denne regel vil medføre øjeblikkelig bortvisning.

Egenbetaling: 
Voksne:             kr. 1.500
Børn u/14 år:   kr. 1.000

Tilmelding:
Tilmelding skal ske til Dorthe Klausen, Tårngade 45, 7600 Struer, tlf. 2185 8032, dsklausen@yahoo.dk
Betalingsfrist er den 10. juli 2024

Andet:
Ferieopholdet gennemføres med ledsagelse af frivillige fra Dansk Folkehjælp.