Feriesteder

Lalandia Rødby

Lalandia i Rødby på Lolland er beliggende i et naturskønt område lige ned til Østersøen med den skønne sandstrand. Feriecentret byder på masser af sjove aktiviteter, hyggelige spisesteder og spændende butikker. Hop i bølgen blå, gi’ den gas i vandrutsjebanerne og oplev Kids Area – den hyggelige oase for de mindste badegæster i Aquadome.

Periode og arrangør:
Uge 27: Dansk Folkehjælp
Uge 28: Dansk Folkehjælp
Uge 32: Dansk Folkehjælp

Sted:
Lalandia RØDBY
Lalandia Centret 1
4970 Rødby

Indkvartering:
1 gratis feriebolig til hver familie. I huset forefindes dyner og sengelinned samt et håndklæde pr. person. Der må ikke medbringes kæledyr bortset fra servicehunde. I så fald skal der gøres opmærksomt på det ved ansøgningen.

Transport:
Uge 27, 28, 32: Familien skal selv sørge for transport til/fra feriestedet. Der bliver mulighed for at søge om rejsegodtgørelse efter ferien.

Aktiviteter:
Program for gratis aktiviteter under ferieopholdet meddeles senere.

Forplejning under ferieopholdet:
Forplejningsomkostninger er for egen regning.

Rengøring:
Alle familier skal foretage rengøring af feriebolig før afrejse.

Andet:
Ferieopholdet gennemføres med ledsagelse af frivillige dels fra Dansk Folkehjælp.