Feriesteder

Landal Middelfart

Lige midt i skoven på Hindsgavl-halvøen på Fyn finder du Landal Middelfart. Her ligger parken godt gemt i den smukke bøgeskov, der er en del af Hindsgavl Dyrehave. Tag på opdagelse i det grønne eller udforsk området fra vandsiden med en sejletur i kajak. Parken ligger lige ud til Fænøsund, der sammen med Lillebælt byder på en masse sjove vandsportsmuligheder og oplevelser.

Som gæster på Landal Middelfart får I adgang til vores svømmehal samt vores store udendørs swimmingpool, der køler og underholder i sommermånederne. I kan også give jer i kast med nogle af vores andre aktiviteter på parken såsom kreativt værksted, fodboldbane, legeplads, skattejagt og sjove spil for hele familien.

Periode og arrangør:
Uge 27: Dansk Folkehjælp
Uge 32: Dansk Folkehjælp

Sted:
Landal Middelfart
Oddevejen 8
5500 Middelfart

Indkvartering:
1 gratis feriebolig til hver familie. I huset forefindes dyner og sengelinned samt et håndklæde pr. person. Der må ikke medbringes kæledyr bortset fra servicehunde. I så fald skal der gøres opmærksomt på det ved ansøgningen.

Transport:
Uge 27, 32: Mulighed for transport til og fra feriested meddeles senere. Der bliver mulighed for at søge om rejsegodtgørelse efter ferien.

Aktiviteter:
Program for gratis aktiviteter under ferieopholdet meddeles senere.

Forplejning under ferieopholdet:
Forplejningsomkostninger er for egen regning.

Rengøring:
Alle familier skal fortage rengøring af feriebolig før afrejse.

Andet: 
Ferieopholdet gennemføres med ledsagelse af frivillige fra Dansk Folkehjælp