Feriesteder

Kære ansøger om Feriehjælp

Igen i år tilbyder Dansk Folkehjælp ferieophold til udsatte børnefamilier rundt om i Danmark.

FAMILIEFERIE
En familieferie er en uge fyldt med gode oplevelser, hvor der lægges vægt på, at opholdet er fyldt med sjove aktiviteter, som foregår i fællesskab med andre.

Vær opmærksom på, at enkelte af ferieopholdene er geografisk begrænset, hvorfor de ikke fremgår af ansøgningsskemaet, hvis ikke I er bosiddende i det pågældende område.

FERIESTEDERNE
Vil I vide mere om de enkelte feriesteder, så klik på billederne under bjælken.

Familieferier

Blokhus Danland

Lige uden for feriecentret strækker Nordeuropas bedste badestrand sig fra Rødhus i syd til Løkken i nord.

Bork Havn, Danland

På Feriecenter Bork Havn på Vestkysten syd for Ringkøbing sættes alle sejl til. I bor i hyggelige rækkehuse med egen terrasse og kan frit benytte det lille badeland med spa og tyrkisk bad. Her er aktiviteter for enhver smag. I kan bade, surfe, fiske og gå 1000 år tilbage i tiden.

Bønnerup Strand Danland

Feriecenter Bønnerup Strand, ligger ved en lille, hyggelig fiskerby på Norddjurs – kun en lille times kørsel fra Aarhus.

Ebeltoft, Danland

Øer Maritime Ferieby er med sin beliggenhed og opbygning fuldstændig unik. De hyggelige ferieboliger ligger spredt rundt omkring på syv bro-forbundne øer.

Faaborg Danland

Det hele er indenfor rækkevidde, når ferien er bestilt på Feriecenter Faaborg. Lige ned til en børnevenlig strand og en uforstyrret udsigt over det Sydfynske Øhav. De hyggelige lejligheder er samlet omkring den store udendørs swimmingpool og børnenes legeplads.

Grenå, Dronningens Ferieby

Dronningens Ferieby, ligger tæt på Grenå. Feriehusene er handicapvenlige med god plads for kørestolsbrugere. Husene ligger midt mellem skov og strand med handicapvenlig badebro, så alle kan få dyppet tæerne i Kattegat.

Hvide Sande, Dancamp

DANCAMPS Nordsø er anlagt midt i den barske og smukke natur ved vestkysten, kun få kilometer fra byen Hvide Sande og med eget indendørs badeland. På campingpladsen kan du høre Vesterhavets brusen, da det kun er klitrækken, der adskiller campingpladsen fra Vesterhavet.

Kongensgaard, Lemvig

Bemærk, at der er betaling på dette ferieophold.

Ferielejren for enlige med børn er et tilbud til alle interesserede. Bemærk, at der er betaling på dette ferieophold.

Løjt Danland

Løjt Feriecenter er blandt Danmarks smukkest beliggende feriecentre. Her har I en skøn udsigt over Genner Bugt og Lillebælt.

Middelfart Danland

Lige midt i skoven på Hindsgavl-halvøen på Fyn finder du Danland Middelfart.

Nr. Nebel, Landal Seawest

Midt i den smukke vestjyske natur ligger Landal Seawest i gåafstand til strand og skov.

Rødby Lalandia

Lalandia i Rødby på Lolland er beliggende i et naturskønt område lige ned til Østersøen med den skønne sandstrand.

Rømø, Sol & Strand

Rømø byder på skønne, brede sandstrande på den ene side og Vadehavet på den anden.

Rønbjerg, Landal

Midt i det varierede landskab ved Limfjorden ligger Landal Rønbjerg, en ideel feriepark med mange forskellige muligheder. De aktive gæster kan udfordre sig selv på wakeboard- eller forhindringsbanen.

Silkeborg, Landal Søhøjlandet

Landal Søhøjlandet ligger midt i Gjern Bakker omgivet af skove, bakker og søer.

Skallerup Seaside Resort

Skallerup Seaside Resort er et feriecenter beliggende i den smukke nordjyske natur helt ud til Vesterhavet med 292 ferieboliger og masser af aktiviteter for alle generationer hele året rundt.

Skærbækcentret

Skærbækcentret byder på masser af hyggelige og sjove aktiviteter i de skønne sønderjyske omgivelser.

Søndervig, Danland

Feriecenter Søndervig ligger kun få kilometer fra Ringkøbing. Her strækker klitterne sig milevidt langs Vesterhavet med en lun sandgryde til hver eneste familie.

Trelde Næs, Dancamp

Vigsø Danland

Vigsø Feriecenter ligger i naturskønne omgivelser i Thy i Nordvestjylland nær Hanstholm og Limfjorden.